Sart lyserød tulipan buket med spidse kronblade 5 stilke
Levering til Bring & GLS pakkeshop for kun 45,- kr.
Produktbeskrivelse
Produktbeskrivelse
De sart lyserøde tulipaner har et let og elegant udtryk, der passer lige ind i forårets lyse indretning. Farven er mild og nem at kombinere med andre nuancer, mens de spidse kronblade giver blomsterne deres særlige form og adskiller dem fra de mere klassiske tulipaner med afrundede blomsterhoveder.
Buketten består af 5 stilke og måler 45 cm i højden. Tre tulipaner er fuldt udsprungne, mens de øvrige to står i forskellige knopstadier. Det giver buketten en naturlig variation, som minder om friske tulipaner, der åbner sig lidt efter lidt. De lange grønne stilke og blade skaber samtidig en flot kontrast til de sarte blomsterhoveder.
Lad tulipanerne stå enkelt i en vase på spisebordet, skænken eller i vindueskarmen, eller brug dem som en del af en større buket med kunstige forårsblomster. De er især smukke sammen med de hvide og mørk rosa tulipaner fra samme serie, hvis du vil skabe din egen blandede tulipanbuket.
Den lyserøde farve passer også fint til påskens mere afdæmpede pynt med æg, grene og naturlige materialer. Og fordi tulipanerne er kunstige, kan de stå fremme gennem hele foråret og findes frem igen, når næste tulipansæson begynder.
Mål:
Højde: 45 cm
Fremstillet i plastik.
Pakket med 1 buket.
