Cave Of Skulls
Levering til Bring & GLS pakkeshop for kun 45,- kr.
Produktbeskrivelse
Produktbeskrivelse
Tør du bevæge dig ind i Cave Of Skulls, hvor et skrækindjagende genfærd svæver rundt i mørket? Allerede ved indgangen bliver du mødt af et skilt med ordene Enter If You Dare, og de mange kranier, der ligger spredt mellem klipperne, afslører, at advarslen nok skal tages alvorligt. Inde fra hulens dyb strømmer et mystisk lys, mens et hvidklædt skeletgenfærd med hævede arme forsøger at skræmme enhver besøgende på flugt. Her er vist ikke mange, der tør gå indenfor!
Cave Of Skulls fra Lemax Spooky Town er en uhyggelig kraniumhule fyldt med grufulde detaljer. Over indgangen ligger kranier og knogler, mens to flammende fakler oplyser vejen ind i mørket. På klippevæggen hænger en gammel lanterne med et kranium, og overalt mellem stenene dukker flere dødningehoveder frem. Inde i hulen lyser det spøgelsesagtige genfærd op og ryster, som om det forsøger at jage de nysgerrige gæster væk.
Lad Cave Of Skulls gemme sig i et mørkt klippeområde i dit Halloween landskab, hvor en snoet sti kan føre de modigste indbyggere frem til den frygtindgydende indgang. Men måske er det klogest at vende om, inden man kommer for tæt på. For hvem ved, om alle kranierne stammer fra besøgende, der aldrig fandt vejen ud igen?
Cave Of Skulls er en del af Lemax Spooky Town serien.
Mål:
Længde: 16 cm
Bredde: 13,5 cm
Højde: 12,5 cm
Batteridrevet 3 x 1,5 V AA (batterier medfølger ikke)
Kan tilsluttes (medfølger ikke) 4,5 V adapter.
Fremstillet i polyresin.
Pakket med 1 stk.
