Ribenisserne Sigurd med gåsen Gertrud
Levering til Bring & GLS pakkeshop for kun 45,- kr.
Produktbeskrivelse
Produktbeskrivelse
I et lille bindingsværkshus tæt på den gamle smedje bor Sigurd sammen med sin trofaste følgesvend Gertrud. Hun er en lille gås, som har fulgt ham, siden hun selv var en gæsling, og efter så mange år er de to blevet næsten uadskillelige. Når sneen driver op langs husets vægge i december, begiver de sig stadig ud på deres lange ture sammen.
Ribenissen Sigurd fra Ib Laursen står med Gertrud trygt i armene og er fyldt med fine detaljer. Han er klædt i mønstret vinterstrik, røde bukser, stribede strømper og den klassiske røde nissehue, mens Gertrud har fået en lille rød sløjfe om halsen.
Sigurd er 411 juleaftener gammel, og på turene langs voldgraven fortæller han Gertrud alle de julehemmeligheder, som kun dyr kan forstå. Hun siger ganske vist aldrig noget tilbage, men sommetider nikker hun. For Sigurd er det svar nok.
Sigurd med gåsen Gertrud er en del af Ribenisserne®, Ib Laursens samleserie inspireret af Ribe, de gamle huse og fortællingerne om byens nisseliv. Hver Ribenisse har sin egen historie, som følger med i den flotte æske. Nye familiemedlemmer kommer til år for år, så Sigurd og Gertrud kan flytte ind i en samling, der vokser med nye nisser og nye fortællinger jul efter jul.
Mål:
Længde: 5,9 cm
Bredde: 4,8 cm
Højde: 13,5 cm
Fremstillet af polyresin.
Pakket med 1 stk.



