1-3 dages levering | Fri fragt ved køb over 750 kr.

Spooky Staircase

Normal pris 140,00 kr

Levering til Bring & GLS pakkeshop for kun 45,- kr.

  • Dankort
  • Mastercard
  • Maestro
  • Visa
  • MobilePay
  • PayPal
  • ViaBill
Trustscore 4,8 Trustscore 4,8 529 anmeldelser

Produktbeskrivelse

Højt oppe på den gamle, forfaldne stentrappe står Grim Reaper og byder besøgende velkommen til sit mørke rige. Med armene strakt ud og et ildevarslende grin ser han næsten ud til at invitere de forbipasserende nærmere. Men inden man tager imod invitationen, bør man måske kigge ned på de mange knogler og kranier, der ligger spredt omkring trappens fod. De fortæller deres helt egen historie om, hvordan det kan gå, når man kommer lidt for tæt på dødens hersker.

Spooky Staircase er opbygget som en gammel stenruin med en trappe, der fører op til den dystre skikkelse. Murværket er flere steder styrtet sammen, og under trappen gemmer sig en mørk åbning fyldt med skeletrester. Gravsten, løse kranier og visne blade fuldender den uhyggelige scene, hvor Grim Reaper troner over det hele i sin lange, sorte kappe. Der er noget næsten majestætisk over hans placering, men det er næppe en konge, man har lyst til at møde.

Den gamle trappe kan blive en spændende del af en kirkegård, en forladt ruin eller et særligt dystert område i dit Halloween landskab. Den skaber højde og giver mulighed for at bygge små historier op omkring Spooky Towns mere uhyggelige beboere. Og skulle du få lyst til at gå op ad trappen, så husk at tælle trinene på vejen. Det er nemlig ikke sikkert, at du får mulighed for at tælle dem igen på vej ned.

Spooky Staircase er en del af Lemax Spooky Town serien.

Mål:

Længde: 12,5 cm

Bredde: 10,4 cm

Højde: 7 cm

Fremstillet i polyresin.

Pakket med 2 dele i 1 sæt.

Lemax  |  Varenr.: 53731