Krus Julemærket 2024
Krus med motiver fra årets Julemærke 2024.
Denne unikke krus er ikke kun funktionelt, men også en pragtfuld dekoration med motiver fra årets fine Julemærke. Støt Julemærkehjemmene og nyd en kop varm kakao med dette eksklusive krus.
Julemærket 2024 er en hyldest til Kong Frederik 10. og Dronning Mary. Motivet markerer et tronskifte i Danmark, en tradition der går tilbage til 1907. Det er femte gang, at et nyt kongepar hyldes på mærket, og det tager udgangspunkt i Kong Frederik 10.’s valgsprog: ”Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”. Julemærket forbinder os som nation med symboler fra dansk historie, fra vikingeskibe til kongeskib, Jellingestenens runer til Grundlovens bogstaver, Solvognens himmeltegn til den danske astronaut på mission i rummet.
Kruset tåler mikroovn, men ikke opvaskemaskine.
Kunstneren Niels Ditlev, som også har tegnet Julemærket i 2022, har skabt årets mærke.
Salget af denne vare går ubeskåret til Julemærkefonden.